Krigsmindesmærker og frihedskæmpergrave på Nyborg Assistenskirkegård

Kaptajn C.L. Wesenberg krigsgrav

Kaptajn C.L. Wesenberg

I forbindelse med afsættelsen af regeringen og afvæbningen af det danske forsvar kom det den 29. august 1943 til kampe ved Hotel Nyborg Strand og det nærliggende vandrerhjem. Fire danske soldater mistede livet under kampene, heriblandt kaptajn C.L. Wesenberg. Der blev gravet en fællesgrav til dem alle fire, men efter at højtideligheden var overstået, blev de tre andre taget op af graven og af deres familier ført til deres hjemsted og begravet der.

Kort over kirkegården, udsnit

 

Krigsgrav

 

 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Frihedskæmpergrave

Skibsfører Jens Poulsen Michelsen, født d. 9. juli 1898, sejlede i allieret tjeneste og døde den 4. november 1942 ved et krigsforlis ved Cinacao. Han blev begravet på Nyborg Assistenskirkegård.

 

 

Krigsgrav

 

I marts 1945 blev en gruppe aktive modstandsfolk fanget under en Gestapo-aktion. De tre nyborgensere, den 18 årige Bent Christensen, den 20 årige Bendt Stentoft og den 20 årige Henning Børge Hansen, blev alle henrettet og begravet i Ryvangen, men efter befrielsen ført til Nyborg. Bendt Stentoft blev begravet på Nyborg Assistenskirkegård. De andre to på Nyborg Kirkegård.

 

Kort over kirkegården, udsnit

 

Plakette

Alle gravsten over de døde frihedskæmpere blev i 1970 forsynet med bronzeplaketter udført af Knud Nellemose.

 

Krigsgrav

 

 
Mogens Erik Nielsen

Mogens Erik Nielsen var byleder for modstandsbevægelsen i Nyborg i 1944–1945, med dæknavnet Erik. Mogens Nielsen kom i 1937 i lære i købmandsgården Frederik Nielsens Eftf. i Nørregade, som hans farfar havde grundlagt. I 1949 overtog han den daglige ledelse af familievirksomheden. Han var medstifter og senere formand for Nyborg Erhvervsråd samt initiativtager til og formand for Nyborg Industrihuse.

 

Kort over kirkegården, udsnit

 

Mindesten over søfarende
De søfarende

Minde om de søfarende, der mistede livet under Anden Verdenskrig, 1939–1945. Opstillet i 1947.

Kort over kirkegården, udsnit

Donkeymand Carl Marius Niels Rasmussen - f. 2.10.1909 i Nyborg. S/S "Jægersborg" - C.K. Hansen, Kbh. - Minesprængt v. Skagen d. 23.12.1939.

Matros Børge Johnsen - f. 14.3.1918 i Nyborg. "Daphne" - Svensk rederi. - Torpederet d. 4.12.1940.

Fisker Peter Carl. Vilhelm Pedersen - f. 24.11.1880 i Aunslev. Egen fiskerbåd - Minesprængt v. Kongshøj d. 8.8.1941.

Kaptajn Jens Poulsen Michelsen - f. 9.7.1898 i Århus. M/S "Leda" - D.D.P.A., Kbh. - Torpederet i Det Caribiske Hav d. 3.11.1942.

Maskinmester Johan Carl Frederik Wiemar Mühring - f. 20.9.1911 i Nyborg. M/S "Amerika" - Ø.K., Kbh. Torpederet i Det Nordlige Ishav v. Julianehåb d. 21.4.1943.

Fyrbøder Poul Hansen - f. 24.01.1923 i Nyborg. S/S "Rosenborg" - C.K. Hansen, Kbh. - Torpederet i Atlanterhavet d. 24.4.1943.

Kaptajn Niclas Johannes Joensen - f. 10.2.1901 på Færøerne. M/S "J.H. Senior" - D.D.P.A., Kbh. - Gået ned v. New Foundland d. 19.8.1943.

Matros Poul Bent Hansen - f. 2.12.1924 i Aunslev. M/S "J.H. Senior" - D.D.P.A., Kbh. - Gået ned v. New Foundland d.19.8.1943.

Fyrbøder Arthur Strandgaard Jensen - f. 22.11.1912 i Nyborg. S/S "Magnus" - D.F.D.S., Kbh. - Minesprængt i Nordsøen d. 9.12.1939.

Kaptajn Knud Chr. Sørensen - f. 9.10.1898 på Læsø. S/S "Erna" - J. Lauritzen. - Forlist i Atlanten d. 25.9.1941.

Styrmand og søløjtnant Kai Morten Stoumann - f. 25.2.1903 på Frederiksberg. S/S "Rita" - D.F.D.S. - Minesprængt v. Samsø d. 9.5.1942.

Maskinmester Bertel Marius Augustsen - f. 23.5.1910 i Tårnborg, Korsør. M/S "Chile" - Ø.K., Kbh. - Krigsforlist d. 7.6.1942.

Styrmand Michael Weile - f. 11.3.1909 i Aunslev. S/S "Lily" - Progress, Kbh. - Skibet forsvandt efter d. 25.4.1940.

Jungmand Hans Boye Sørensen - f. 8.4.1925 på Slipshavn. "Gerda" - Hadysser. - Minesprængt v. Røsnæs d. 28.2.1945.

Maskinchef Ernst Peder Georg Mühring - f. 22.2.1897 i Skellerup. M/S "Amerika" - Ø.K., Kbh. Torpederet i Det Nordlige Ishav v. Julianehåb d. 21.4.1943.

Hovmester Axel Ebbe Lauritsen - f. 9.3.1897 i Nyborg. M/S "Aase" - Torm, Kbh. Torpederet i Den Engelske Kanal ml. d. 16. og 23. februar 1940.

Styrmand Leif Chr. Frede Stærmose - f. 2.4.1915 i Nyborg. Amerikansk tankdamper. - Krigsforlist v. New Foundland d. 14.1.1942.

Maskinmester Carlo Chr. Benjamin Vordenskjold Nielsen f. 12.3.1909 i Aalborg. M/S "Persephone" - Panama Transport. Krigsforlist d. 26.5.1942.

Bådsmand Sophus Djuurhus Andreasen - f. 9.9.1906 i Thorshavn. "Mariane Toft". - Gået ned i Det Irske Hav d. 12.9.1945.

Steward Knud Børge Johs. Lund - f. 16.3.1913 i Haarslev. S/S "Rosenborg" - C.K. Hansen. - Torpederet i Atlanterhavet d. 24.4.1943.

Maskinmester Oscar Krabbe Nielsen - f. 22.9.1900 i Nyborg. M/S "Ane" - Anholt. - Minesprængt v. Hals Barre d. 21.8.1940.

Maskinassistent Karl Aage Christiansen - f. 4.3.1902 i Fraugde. S/S "Volmer" - D.D.P.A. - Gået ned d. 30.5.1943.

1. maskinmester Rudolf Vald. Villads Pedersen - f. 19.4.1884 i Kerteminde. S/S "Volmer" - D.D.P.A. - Gået ned d. 30.5.1943.

Maskinassistent John André Engelberg Solander - f. 5.10.1917 i København. S/S "Volmer" - D.D.P.A. - Gået ned d. 30.5.1943.

Kaptajn Karl Georg Christensen Wegeberg - f. 30.6.1892 i Vestervig. S/S "Volmer" - D.D.P.A. - Gået ned d. 30.5.1943.

Hovmester Peter Johs. Larsen Holst - f. 20.3.1899 i København. S/S "Volmer" - D.D.P.A- - Gået ned d. 30.5.1943.

 

Krigsgrave
Commonwealth-soldater

Ved siden af anlægget for de søfarende er der samlet 11 gravsten over Commonwealth-soldater, der mistede livet under Anden Verdenskrig. 7 af dem stammer fra et britisk angreb på Stettin og Rostock den 21. april 1943, hvor mindst 17 RAF-fly styrtede ned på dansk område, heraf to i Storebælt ved Nyborg.

Kort over kirkegården, udsnit

 

Krigsgrave
Tyske soldater – skibsforlis

I en lille afdeling nær Vestergade fandt den første begravelse sted af tyske soldater, der havde mistet livet efter et skibsforlis. Det drejede sig om 6 marinesoldater, der som besætningsmedlemmer på et ubådsjagtskib ”Gustav Koerner”, var løbet på en mine i Storebælt 4. december 1939.

I samme afdeling er Max Holzwarth begravet. Han er sandsynligvis den tyske soldat fra den tyske 9. april-landgangsstyrke, der begik selvmord, da han erfarede, at han havde deltaget i overfaldet på det Nyborg, han kendte og elskede fra ferieophold.

Her er også Hubert Linnemann begravet. Han døde 29. august 1943, da han ved en fejl udløste en sprængladning, så han slog sig selv ihjel og fik hele trappen i den opgang på Hotel Nyborg Strand, hvor han stod, til at styrte sammen. På vej ned af trappen var kaptajn Wesenberg, der blev fundet hårdt kvæstet under trappen, og som senere samme dag døde på Nyborg sygehus af sine kvæstelser.

Kort over kirkegården, udsnit

 

Krigsgrav
Tyske soldater

Under selve besættelsen blev alle tyske soldater, der døde i Danmark, indtil begyndelsen af 1945 sendt til de såkaldte Ehrenfriedhöfe i København, Esbjerg og Frederikshavn. Fra krigens slutfase er der begravet tyske soldater i kirkegårdens nordøstlige hjørne. I perioden 16. april 1945 til 4. juni 1945 er der her begravet 155 tyskere – hovedsageligt soldater, men også enkelte flygtninge. Omkring befrielsesdagen er der begravet 38 i en fællesgrav i midten af området.

 

Tyske flygtninge

Krigsgrav

I foråret 1945 rykkede den sovjetiske hær frem mod tyskernes østfront, hvilket medførte en enorm mængde af tyske flygtninge. Fra 1945 til 1949 kom der 245.000 civile tyske flygtninge til Danmark. Inden krigens slutning spredte de tyske myndigheder dem over hele landet og indlogerede dem på skoler, forsamlingshuse og sportshaller. Efter krigens slutning oprettede de danske myndigheder 119 lejre rundt om i landet. Efter 5 års tysk besættelse var flygtningene ilde set af danskerne. De blev dårligt behandlet, og 17.209 døde her i landet. De sidste flygtninge forlod landet i februar 1949.

På Nyborg Assistenskirkegård blev der i området midt i den vestlige del af kirkegården begravet 74 flygtninge i perioden marts 1945 til januar 1946.

Kort over kirkegården, udsnit

 

Krigsgrav
Sovjetisk krigsfange

Brusnin Trofim døde som krigsfange i april 1945. Nederst på stenen er indgraveret "Fra det sovjetiske fædreland".

Kort over kirkegården, udsnit

 

 

Kort over Nyborg Assistens Kirkegård