Strikkecafé
Strik dåbsklude og andre ting
Vil du være med til at strikke eller hækle dåbsklude?
Den første onsdag i hver måned kl. 15-17.
Vi holder pause i januar samt sommerpause i juni, juli og august.
Vi mødes i Korsbrødregården og strikker/hækler dåbsklude til Nyborg Kirke.
I Nyborg Vor Frue Kirke vil vi gerne bruge strikkede dåbsklude i forbindelse med dåbshandlinger. Efter dåben får familien dåbskluden med hjem til minde om dåben.
Dåbskludene skal laves af frivillige.
Man kan også strikke ting til kirkens børneaktiviteter m.v., hvis man har lyst til det.
Har du lyst til at være med, så mød op i Korsbrødregården gerne medbringende strikkepinde nr. 3.
Garn, opskrifter og kaffe får du af os.
Yderligere oplysninger fås hos:
Lisbeth Jørgensen, tlf. 2235 0055.