27/11/2025 0 Kommentarer
V Coloris, blæserkvintet med folkemusikalske rødder
V Coloris, blæserkvintet med folkemusikalske rødder

Tirsdag den 24. februar kl. 20 får Nyborg Vor Frue Kirke besøg af den fremragende blæserkvintet V Coloris. Den færøsk-dansk-rumænske kvintet består af Stefan Diaconu på fløjte, Jonas Frølund på klarinet, Felicia Greciuc på obo, Niklas Kallsoy Mouritsen på horn og Constantin Barcov på fagot.
Den København-baserede blæserkvintet V Coloris er et sammensmelt af forskellige kulturer og nationaliteter, hvilket inspirerede dem til at vælge et navn, der lægger vægt på netop farverigdom. Folkemusik og ny musik er de to hovedårer i V Coloris’ kunstneriske virke. De laver flittigt egne musikalske arrangementer af værker med tydelige folkemusikalske rødder, og de samarbejder regelmæssigt med fremtrædende komponister, såsom Doina Rotaru, Karin Rehnqvist, Hans Abrahamsen, Mette Nielsen og Lil Lacy.
V Coloris er en flittig initiativtager til koncertrækker og musikalske aktiviteter for alle aldre, og de bruger deres entreprenante evner til at nå ud til et bredt publikum, ofte gennem samarbejder med andre kunstnere og/eller aktører fra andre brancher.
Glæd jer til dedikeret international blæsermusik af højeste karat til denne aftenkoncert i Nyborg Kirke.
Varighed ca. 1 time
Kommentarer