Velkommen Menighedsrådet ved Nyborg Kirke har den store glæde at kunne byde velkommen til Nyborg Pastorats nye kirkebogsførende sognepræst, Andreas Ole Nielsen, som får bopæl i kirkens middelalder-præstegård i Korsbrødregade. Andreas er fastansat fra den 1. februar 2026.

Andreas er dog ikke helt ny ved kirken, idet han har fungeret som præstevikar ved Nyborg Kirke på allerbedste vis i de seneste måneder. Han er en meget dygtig teolog og præst, afholdt af alle, som har lært ham at kende. Vi ønsker Andreas hjertelig til lykke med udnævnelsen og ser frem til et godt samarbejde også i fremtiden.

Der er indsættelsesgudstjeneste i Nyborg Vor Frue Kirke søndag den 22. februar kl. 14.00 Andreas Ole Nielsen indsættes i embedet af provst Simon Talbo Stubkjær. Alle er velkomne til gudstjenesten.

Reception Efter indsættelsesgudstjenesten er der reception i Korsbrødregården, hvor alle er velkomne til at komme og hilse på Andreas.

Andreas skriver: Hjemme hos os ser vi meget cykelsport. Det er historierne, som drager os, det er cykelfeltet, der snor sig som en larve gennem landskabet, farverigt som et prøvebillede fra 90’ernes fjernsyn. Når jeg ser billederne af de afpillede kroppe på deres carbon-cykler, hvordan de løfter deres vægt utroligt med benene op ad veje op i himlen, tænker jeg sommetider på myten om titanen Prometheus. Det er ham, der ifølge græsk mytologi stjal ilden fra guderne for at give den til mennesket. Egentlig var det slet ikke meningen, at det skulle gå sådan. Prometheus havde fået til opgave at dele færdigheder ud til alle dyrene i verden og havde taget sin bror, Epimetheus, med, for at han kunne hjælpe til. Men Epimetheus lod sig rive med, og da han sidst på dagen havde fået delt alle evnerne ud, stod mennesket fortsat hjælpeløst tilbage, nøgent og talentløst. Prometheus stjal derfor ilden og gav den til mennesket for at rette op på sin brors manglende forudseenhed. Ilden er ikke en evne, mennesket får, men et hjælpemiddel, det må nøjes med. Ilden er et billede på teknikken, det vil sige på værktøjer og videnskaber – og også på redskaber som for eksempel en cykel at køre på.

Vi har muligvis ikke løvens styrke eller hjortens fart, men vi har hænderne frie til at række ud efter verden. Måske er det i den bevægelse, at det utrolige kan lade sig gøre.