Koncert -Michael Praetorius - Julemesse

Koncert -Michael Praetorius - Julemesse

Koncert -Michael Praetorius - Julemesse

Lørdag 13. december 2025, kl. 16:00
Vor Frue Kirke, Nyborg, Gl. torv 1, 5800 Nyborg
Trinitatis Kantori og Barokorkester
Entré: 150 kr. Billetsalg på nyborgkirke.dk eller ved indgangen.

Praetorius’ Julemesse


Solister:
Christine Nonbo, sopran
Anna Caroline Olesen, mezzo-sopran
Rikke Lender, mezzo-sopran
Rasmus Gravers, tenor
Torsten Nielsen, baryton
Rasmus Kure Thomsen, bas

Orgel: Kristian Krogsøe

Dirigent: Søren Christian Vestergaard


Lørdag den 13. december 2025 kl. 16 opføres Praetorius’ Julemesse i Nyborg Vor Frue Kirke; en luthersk messe sammensat af storslået renæssancemusik.

Det er et scoop for Nyborg Kirke at kunne byde velkommen til denne store musikalske opførelse. Julemessen opføres af Trinitatis Kantori og Barokorkester samt vokalsolister fra Trinitatis Kirkes Kor. Værket opføres i Nyborg Kirke dagen før, at det opføres igen i Trinitatis Kirke i København. Der bliver også et lokalt islæt, idet publikum og menighed inviteres til at synge med på udvalgte salmer, så hele kirken vil blive fyldt til bristepunktet med sang og musik.

Michael Praetorius’ Julemesse er et stort, festligt og komplekst værk, som rummer både kor, orkester, seks vokalsolister og flere orgler. Værket er en sammensætning af kor- og orkestermusik og er et godt eksempel på, hvordan en julemesse kunne tage sig ud på Praetorius’ tid i 1500-1600-tallet.

Tyske Michael Praetorius levede fra 1571 til 1621 i den afgørende tid efter den skelsættende reformation i europæisk kirkeliv og komponerede noget af den mest betydningsfulde lutherske kirkemusik i starten af 1600-tallet. Praetorius har ikke selv skabt julemessen som en samlet messe; det er den engelske dirigent Paul McCreesh, der har udvalgt og sammenstillet en række af Praetorius´ kompositioner samt enkelte satser af Scheidt og Schein, som de kunne have indgået i en luthersk julegudstjeneste juledag i en større tysk kirke omkring 1620. McCreesh’s rekonstruktion følger ritualet fra Wolfenhüttel, hvor Michael Praetorius var ansat som organist, fra 1569.
Praetorius’ mest alment kendte værk i dag er nok hans firstemmige sats til den smukke julesalme "En rose så jeg skyde".

Karakteristisk for Martin Luthers gudstjenestereformer var bl.a. menighedens aktive medvirken i salmesangen. Publikum inviteres derfor til at synge med på julemessens koralsatser – der er ”forprøve” en halv time før koncertstart.


Varighed: ca. 1 time og 20 minutter; der er ingen pause.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed