Filmmusik og orgelklassikere

Filmmusik og orgelklassikere

Filmmusik og orgelklassikere

Tirsdag 27. januar 2026, kl. 20:00
Vor Frue Kirke, Nyborg, Gl. torv 1, 5800 Nyborg
Tina Christiansen
Til denne anderledes orgelkoncert med velkendte toner vil entréen være på 50 kr.

Tirsdag den 27. januar kl. 20 vil koncertorganist Tina Christiansen føre publikum ind i det nye år med filmmusik og klassikere på Nyborg Vor Frue Kirkes orgel. En sprudlende nytårskoncert med klassikere for orgel, transskriptioner af bl.a. Vivaldi samt forskellig filmmusik.
Tina er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med professor Ulrik Spang-Hanssen, og sideløbende med solistklassen også ved Anders Johnsson fra Sverige. Efterfølgende har hun deltaget i talrige masterclasses hos bl.a. Dame Gillian Weir, Nigel Allcoat, Marie-Louise Langlais, Hans Fagius og Thomas Trotter. Desuden er hun også en habil cembalo-spiller med cd-indspilninger med feks. Aarhus Symfoniorkester og i adskillige kammermusikalske sammenhænge.

Hun har optrådt med solo-orgel i hele Europa med højdepunkter i St. Pauls Cathedral, Westminster Abbey, Riga Dom i Letland og Kaliningrad Cathedral i Rusland. Hun har ligeså flere musikalske samarbejder bl.a. i Doppler Duo hvor Monica Schmidt Andersens blokfløjte supplerer orglet i 4 verdenspremiere-indspilninger optaget i Nyborg Kirke.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed