Tænk, erantis, at du gider, her i disse ulvetider, halvt sagtmodig, halvt forvorpen, kigge op igennem skorpen.

Gennem sne og frost og skidt, har du dig møjsom'ligt stridt, ser med evangelisk trods gennemtrængende på os.

I en verden, der går under, såret med titusind vunder, står du op i dette vanvid, såret selv af frostens tandbid.

Kan en dråbe af dit blod fylde os med kraft og mod? Er din lille nåde nok mod et verdensragnarok?

Ak, erantis, tænk du gider! Trængt fra alle fjendesider. Begge flanker har du åben. Sejerherre uden våben.

Tak, erantis, du står op, lysende fra tå til top af en evangelisk trods. Lys du også gennem os!

Salme af Johannes Johansen