Alle skal skrives i mandtal,

kejseren kræver de skal.

Alle skal skrives på lister,

kejseren kræver et tal.

Det er ikke men’sker det gælder,

når kejseren tæller.

/Johannes Møllehave.

Alt som jeg skriver denne artikel, har regeringen fremlagt sit skatteudspil, og der beregnes og tælles både i ministerier og i hjem. Det er der intet nyt i, for på Jesu tid blev der også talt, målt og vejet med en kejser Augustus, der ville kende sit skattegrundlag.

Og at befinde sig i tallenes nøgterne verden møder vi også i H.C. Andersens eventyr, Snedronningen: Her opfinder Djævelen et spejl, der forvrænger virkeligheden, så alt det gode og smukke kan blive vendt til sin modsætning. Djævelen bliver så stolt af sin opfindelse, og i sin begejstring vil han vise spejlet for Gud, men på vej derop taber han det, og det går i stykker.

Stumperne falder ned på jorden, og nu smitter forvrængningen af på verden: Det smukke bliver hæsligt, den grønne eng ligner kogt spinat, rosen bliver til en øjebæ, mens en ven bliver til fjende. Og for nogen går det endnu værre, idet splinterne når helt ind i det inderste, således at deres hjerte fryser til is. Det sker også for den uskyldige dreng, Kaj. De smukke roser bliver grimme, og Gerda, der tidligere havde været hans bedste ven, er nu blevet trist og kedelig. Tilmed ender den forheksede Kaj hos Snedronningen, og det eneste han kan bryste sig af, er sin hovedregning.

Heldigvis ender eventyret godt. Kærligheden sejrer. For Gerda opgiver ikke sin ven så let. Hun rejser op til Kaj, og hun kan tø hans ishjerte op, så forvrængningen må give fortabt, og nu kan Kaj således igen sanse alt det gode i verden, de smukke roser, den dybe kærlighed og den tindrende hjerteglød.

Som Gerda rejser op, således rejser Gud Julenat ned til os i skikkelse af sin Søn, og derfra bliver vi mindet om, at også vi lever og tilhører en anden end tallenes nødvendige verden. Vi lever nemlig i en verden i et liv, der er skabt og villet af Gud, og vi har fået en opgave i at være noget for andre og forkynde og gestalte det budskab, Jesus kom med til gavn for dem, vi er givet at dele livet med. De nære og de fjerne. Ikke fordi det kan betale sig, men fordi det er en ubetalelig sandhed.

Med Jesu fødsel bliver håbet og nænsomheden født, og vi rækkes her en frelsende kærlighed, der aldrig skeler til tal, men vi forkyndes, at kærligheden alligevel er den, der tæller.

Den nat kom det nye til verden,

et barn som blev født i en stald.

Den nat blev det nye forkyndt os,

at Gud kender ikke til tal.

For Gud er det men’sket det gælder,

mens kejseren tæller.

Mette Grymer