Spurgte en af de unge konfirmander. De havde været placeret, konfirmanderne, liggende på hver sin kirkebænk med en pude under nakken i det endnu gryende morgenlys, og jeg havde læst højt af en af de mange og gode genfortællinger, der findes af Bibelen. Nu var vi på vej tilbage til undervisningslokalet i Korsbrødregården, og så ville han altså godt, den her dreng, høre lidt mere. Kroppen var nok faldet helt til ro – selvom kirkebænkene ikke er de mest magelige – og tankerne måske det samme i mødet med den næsten 2000 år gamle fortælling, og hvorfor i alverden så afbryde.

Og jeg tror nok, at jeg læste lidt mere den morgen i kirken. Du må ikke vække dem, drengene, der læner hovedet ind over bordet og hviler det på armene. De har brug for at sove, for de har været tidligt oppe og flytte dyrene. Det råd fik hun en nu pensioneret præstekollega og i øvrigt en af de kvinder, som blev ansat i en tid, hvor kvindelige præster var et absolut særsyn. Hun var til bispeeksamen, og den pågældende biskop har måske tænkt, at den unge kvinde, der nu sad over for ham og foruden sin teologiske eksamen også havde flere års erfaring som seminarieadjunkt, kunne være for ivrig i sin konfirmandundervisning. Så det råd fik hun med på vejen: ”Lad dem sove, drengene.”

Det sker også i dag, at de møder frem til konfirmationsforberedelsen, både piger og drenge, og er søvnige og har brug for at hvile deres hoveder. Men det er nok ikke tidligt morgenarbejde, der har gjort dem trætte, men snarere skærmaktivitet i forskellig grad, der har tæret på nattesøvnen; et spil, der lige skal spilles færdig, et hurtigt tjek på TikTok, der alt for nemt trækker mere med sig, eller bare tankemylder. Ifølge så at sige alle statistikker er unge i dag mere pressede end nogen sinde før. Livet i dag er meget hurtigt, og det er derfor ikke spor overraskende, at mange unge i dag føler sig stressede over tilværelsen, presser sig selv for hårdt og ligger vågen i de sene nattetimer. Der er mange krav til unge i dag på mange niveauer, og når alle fx taler om karakterer, kan det være rigtig svært at komme i tanke om, at man måske ikke behøver at betragte det som liv og død, hvordan det går til den og den eksamen.

En af dem som i en årrække har beskæftiget sig med unge og specialiseret sig i samtaler med pressede og stressramte unge er psykologen Maja Vain Gilbert. I august udkom fra hendes hånd en fin lille selvhjælpsbog Pust ud! Guide til unge i en stresset verden. Her er der kloge tanker, gode råd og plads til også selv at skrive på siderne og dermed reflektere over emner som selvkritik, det at rumme alle sine følelser, hvad der sker, når man slipper kontrollen etc. Og det bedste er, synes jeg, at hun på fineste måde får vist, at der er en vej igennem, også når livet er svært og synes uhåndterbart.

En anden boganbefaling kunne i denne tid være forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensens nyligt udkomne gendigtning af Det Nye Testamente: Natten åbner sig som en port: roman over Det Nye Testamente. Den er blevet kaldt en både sanselig og sprogligt nyskabende fortolkning af de gamle skrifter.  Hør bare her, hvordan den begynder: ”En ung kvinde vandrer gennem et åbent landskab. Hun må tale med nogen om det, der er ved at ske, tør ikke tale med nogen om det. Slet ikke med Josef, der elsker hendes rolige blik, men som ikke forstår, hvad det er, hun finder på. Hvad er det for et lys, Maria så? Hvad er det for et barn, hun skal bære?” Så vidt Anne Lise Marstrand-Jørgensens fortolkning af den vigtigste historie af alle. Det siger sig selv, at jeg ser frem til endnu en sæson med højtlæsning for konfirmanderne.

Marianne Aagaard Skovmand

Billede: Kristus prædiker (100-Gylden-bladet). Radering af Rembrandt, ca. 1646.