Lad os for et øjeblik lave et tankeeksperiment: Vi kan anskue vores liv som en halskæde – en kæde i det pureste guld, skabt og villet af Gud, og halskæden tager sin begyndelse den dag, vi kommer til verden. Længden af halskæden kender vi af gode grunde ikke, for det er den, der udgør hele vores liv, men i løbet af tilværelsen vil vi stoppe op og kigge tilbage på halskæden og dvæle ved de perler, der allerede er sat ud fra de erfaringer, livet har givet og påført os.

Når krisen indtræffer, kan det føles, som om halskæden stopper med at sætte perler, og vi kan tvivle på, om der overhovedet vil blive sat nye vedhæng på vores kæde, for vores grundvold ryster: Alt synes muligt, og alt synes måske på samme tid umuligt ud fra vores livssituation. Ikke kun ét emne, men alt bliver i krisen på én gang kastet op til overvejelse – hvad man kan og måske bør fylde sit liv med? Kan man elske eller ej, og hvem man skal være sammen med eller ikke? Ængstelse og bekymringer myldrer frem som djævle på rad, og de mange velmenende råd om at vælge dit eller dat kan ofte skabe endnu mere forvirring i et kaotisk sind.

I sådanne situationer kan det være gavnligt og vedkommende at tænke på sit liv som den Gudsvillede og Gudsbårede halskæde, der med hvert enkelt led i kæden udgør endnu en dag i vores liv, krise eller ej. For billedet med halskæden udgør et billede på og et håb om, at kæden vil fortsætte uantastet. Vi har lov at tro, at uanset vores nedbrud så lodder Vorherre som guldsmedens Gud med præcision hver dag endnu et led på vores kæde, udført med betænksomhed og omhyggelighed. Det uanset om vi befinder os i jublende studentervogne, som vi ser på denne tid, eller om vi holder stille i nødsporet, mens vi føler, hele verden bare suser forbi uden mulighed for at kunne flette ind på meningens og håbets vej igen.

For langt de fleste vil mening og glæde træde frem igen. Livet selv har svært ved at undlade at manifestere sig på en ofte god og overraskende måde, og det forkorter ikke smerten med forhastede beslutninger eller stress over manglende beslutsomhed til at kunne afgøre sig eller ændre livet også radikalt. Udkommet kræver tid og tålmodighed.

Og hvor kan man så finde den, kan man spørge, når hele tilværelsen er kaos. Roen kan bl.a. findes i bønnen. I den daglige bøn, hvor man besinder sig, hvor man folder sine hænder og blot i tanke eller i artikulerede ord fokuserer og beder om hjælp fra Gud. Hjælp til afklaring, hjælp til at være i kaos, hjælp til tålmodighed og håb om, at den rette vej må vise sig hen ad vejen. Bønnen kan bedes i lønkammeret, dvs. alene, som Jesus et sted opfordrer til, men bønnen kan også bedes til gudstjeneste eller alene sammen med en præst i sjælesorgens ramme.

Der er ro i bønnen, den kræver ærlighed og fokus, og vores håb er, at Gud som den dygtige guldsmed og Skaber giver os styrke og mod til med fortrøstning at være i den halskæde, Gud skaber, og livet sætter perler med. Ét led ad gangen, hver eneste dag.

Mette Tikjøb Grymer