Sne

Monet: Skaden

Claude Monet: ”La Pie”, snelandskab med en skade, oliemaleri 1868-69

 

”Sne er for mig et af de mange fingerpeg på Guds store magt. I går var skoven søle og sjask og grå elendighed, og i dag er den et dårende feeri. Alle de gnavne, forkomne sorte træer gynger så sagte i glans og fest. Den sure, klamme kulde er borte, frosten tager sine små muntre bid i øreflipper og næsetip. Jorden er jomfruelig skær og uberørt; alle dens synder er tilgivet; nyskabt er den; et mirakel er i nat gået hen over verden.

Og hvad er sne så? Ikke andet end vand. Gud er kommet gående ude fra verdensrummet, og lige inden han er drejet ind ad himmelporten for at sætte sig foran kaminen og få lidt varme i fingrene, har han leet og åndet et par gange på skyerne. Det er det hele.

Er det ikke vælde: med så små midler at kunne skabe så store ting? Skulle det ikke også være muligt for ham engang at kalde os op fra gravene og iføre os glans og uforkrænkelighed?”


(Uddrag af Kaj Munk: Hun skød som en djævel, 1936)

Gå tilbage