Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkehøjskole søndag

OKT
15

Kirkehøjskole søndag


Dato Søndag d. 15. oktober 2023, kl. 11:00
Sted Menighedshjemmet, Nørrevoldgade 35, 5800 Nyborg
Medvirkende
Kristian Leth
Kirkehøjskole søndag

Kirkehøjskolesøndag

Søndag den 15. oktober 2023

Verdens vigtigste bog – Kristian Leth om Bibelen

 

Forfatter, musiker og radioværten Kristian Leth har i podcasten Bibelen Leth fortalt på P1 gennemgået Bibelen og dens betydning. I dette foredrag fortæller han, hvorfor Bibelen er verdens vigtigste bog, og forklarer, hvordan den påvirker os alle sammen, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden.

Via nedslag i og genfortællinger af en række historier fra Bibelen bliver alt fra missioneren og fundamentalisme til universalisme og – ja – selv ateisme forklaret som videreudviklinger af tendenser i kristendommen med rod i Bibelen.

Samtidig trækkes der tråde tilbage til det, der kom før, sådan at vi forstår, hvor radikale vores almene, overleverede ideer i virkeligheden er. Hvordan forstår man Bibelen og kristendommen i en større, menneskelig kontekst? Hvad er det for et øjeblik i menneskehedens historie, vi lever i? Og hvor er vi på vej hen, efter at Bibelen måske ikke fylder lige så meget, som den har gjort før?

Foredraget er respektfuldt og udogmatisk, men udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse af den cirka 2000 år gamle samling tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, som vi i dag lever i.

Kristian Leth har i maj i år modtaget Bibelselskabets Pris for sin formidling, hvor han er gået til Bibelen med nysgerrighed og sans for det væsentlige.

 

Kirkehøjskolesøndagen foregår i Menighedshjemmet, Nørrevoldgade 35, Nyborg. Efter gudstjenesten kl. 10 i Nyborg Vor Frue Kirke går vi til Menighedshjemmet, hvor vi spiser en let frokost og hører foredrag. Vi slutter ca. kl. 14.30.

 

Der kræves billet til frokost og foredrag. Billetter sættes til salg senere.