Nyborg Vor Frue Kirke

Adresse: Gammel Torv 1, 5800 Nyborg (vis på kort)

Kirken er åben kl. 1016 alle dage.
Under kirkelige handlinger er kirken kun åben for deltagere.

Nyborg Vor Frue KirkeTraditionen vil vide, at dronning Margrete I skulle have grundlagt Nyborg Kirke i 1388, men ifølge de nyeste undersøgelser blev byggeriet af Nyborg Kirke – eller Vor Frue Kirke, som den egentlig hedder – påbegyndt ca. 1375, og pinsedag i 1428 blev kirken indviet til Jesu mor, Maria, af biskop Navne Jensen Krigebusk. Der er tegn på, at der har været en mindre, romansk kirke på stedet, som den nuværende kirke er bygget udenom, hvorefter den gamle kirke er blevet revet ned, da den nye kirke var parat til brug.

Ældst er kirkens fire vestlige fag, som i begyndelsen af 1400-årene var afsluttet mod øst af en nord-syd-gående mur. Inden 1428 var kirken forøget med de to østligste fag, kirkens nuværende kor og – formodentlig – tre tilbyggede kapeller.

Omkring Reformationen var der opført tre sammenbyggede kapeller med et fælles tag på kirkens sydside, og Christian den 3. lod i 1550’erne kirken udvide med et ekstra sideskib mod nord i kirkens fulde længde. Det store vesttårn og det lille østtårn stod færdige omkr. år 1600. Vor Frue Kirke fremtrådte som en 5-skibet kirke frem til 1870.

I 1870–71 blev store dele af sideskibene nedrevet under ledelse af arkitekt Tvede. Derved fik kirken sit nuværende ydre udseende.

I 1970-72 blev kirkens indre renoveret. En altertavle fra 1800-tallet blev fjernet, og kirkens indre blev forenklet og fik et lysere udtryk end tidligere.

Vor Frue Kirke, Nyborg Vor Frue Kirke, Nyborg Vor Frue Kirke, Nyborg Vor Frue Kirke, Nyborg Vor Frue Kirke, Nyborg

Midterskibet, koret og alteret set fra våbenhuset Alteret I 2005 blev kirkens indre igen renoveret i form af kalkning, ny lys bemaling af bænke med en smal teglrød stribe og nyt teglrødt stofbetræk, som passer til kirkens røde teglsten. På billedet til venstre ses kirkens midterskib fra våbenhuset med blik mod koret, alterskranken og alteret.

På billedet til højre ses alteret. Selve alteret med de hvidkalkede munkesten stammer fra kirkens indvielse i 1428. Alterbordpladen er fra renoveringen af kirken i 1970-72 og er lavet af grågrøn ølandssten med fossiler i.

Kirkens hovedorgel Kirkens kororgel Kirken har to orgler: Det store hovedorgel, bygget 1973 af orgelbygger Poul-Gerhard Andersen, og kororglet fra 1830, også kaldet Demant-orglet efter orgelbyggeren, P.U.F. Demant.

Krucifikset Korbuekrucifikset er det eneste stykke inventar i kirken, der er bevaret fra den oprindelige indretning ved indvielsen i 1428. Det gotiske krucifiks er udsmykket med små blade, der symboliserer krucifikset som livets træ.

På de fire felter ved korsarmenes ender ses fire gammeltestamentlige motiver: Nederst Syndefaldet med Adam og Eva, der fristes af slangen (1. Mosebog 3); øverst kobberslangen i ørkenen (4. Mosebog 21,4–9); ved Kristi højre hånd Abrahams offer (1. Mosebog 22), og ved Kristi venstre hånd Absaloms død i træet (2. Samuelsbog 18,9–17). Derved symboliseres fristelse – frelse – lydighed – ulydighed.

Alterkorset I 2011 lavede billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt alterkorset, ”Livstræets kors",  til kirken. Det er støbt i bronze og delvis forgyldt. Det er ikke et krucifiks med den lidende Kristus ligesom det middelalderlige korbuekrucifiks (se ovenfor), men alterkorset har i sin form væksten i sig og er derved forbundet med korbuekrucifikset, som har spirer fra livets træ rundt i kanten. Alterkorset er med sin bølgende form et træagtigt kors, som har en dynamisk kraft og vækst, og som ved forgyldningen har lyset i sig. Det leder tanken hen på det spirende, kommende opstandne liv. Nederst er det døde korstræ – det glatte, kantede stykke – og derfra vokser ”Livstræets kors” nærmest organisk op med aftryk af olivengrene. Og selv om det ikke er et kors med en skikkelse på, kan man alligevel ane åbenbarelsen af en velsignende skikkelse.

Altervinduet I 2015 blev en glasmosaik, ligeledes skabt af kunstneren Maja Lisa Engelhardt, opsat i altervinduet. Kunstværket er opsat i rammerne af kirkens gamle altervindue. Opstandelsesmotivet fra livstræskorset på alteret fortsætter op i vinduet, hvor træer med et grenværk, der skyder og går på tværs, og lyset i den iriserende glasmosaik symboliserer opstandelseshåbet. Fra Kristi lidelse og død på det store korbuekrucifiks ser man nu endnu tydeligere hen til opstandelseshåbet, som det kommer til udtryk i altervinduet. Langfredag er blevet til påskemorgen. Maja Lisa Engelhardt har på fornemste vis tolket korbuekrucifikset og det kristne budskab med sit kunstværk.

AltervinduetUdtrykket i "Opstandelsesruden" skifter med lyset i løbet af dagen – og mellem gråvejr og solskin og årstiderne. I dagslys kan grisaillens malede grenværk i det ene lag glas ses klart, og det andet lag glas med den iriserende glasmosaik har lyse, changerende farver, som næsten holder på lyset og slører det skarpe dagslys. I den blå time mellem dag og aften bliver ruden helt speciel blå, og når det er mørkt udenfor, “forsvinder” motivet, og alle glasmosaikstykkerne kan nu ses tydeligt, spillende i et perlemorsskær – og i alle regnbuens sarte farver dér, hvor det elektriske lys rammer. Om aftenen, hvis der er lys i kirken, kan “dagmotivet” så til gengæld ses tydeligt udefra ved kirkens østgavl.

Kunstværket er doneret til kirken af Augustinus Fonden.

Apostelkronen Mariakronen < Apostelkronen, der er kirkens største malmkrone, blev skænket i 1640 af Sidsel Knudsdatter - enke efter Peder Nielsen, som var byens borgmester fra 1614 til sin død i 1638, hvor han blev begravet i kirken.

Den sengotiske > Mariakrone fra 1300-tallet blev i 1589 skænket af rådmand, senere borgmester Mads Lerke, Sidsel Knudsdatters første ægtemand. I toppen af kronen ses Maria i solgisel (solens flammende strålekrans). Kronen, der nu hænger i kirkens nordre tværskib, bærer kun levende lys.

Renæssance-døbefonten Renæssance-døbefonten med himmel, begge i træ. Givet 1585 af borgmester Peder Jensen Skriver og hustru Johanne Knudsdatter, hvis navnetræk og bomærker ses på skjolde i to af felterne. I de øvrige felter ses bladværk og mellem felterne hermer.

Både fonten og den løgkuplede himmel er ottekantede med bosserede arkader. Sandsynligvis har himlen været til at hejse op og ned. I virkeligheden er det en slags "døbefontsskjuler", som har været uden på den middelalderlige granitdøbefont.

Fontegemmet bruges ikke længere og er det eneste bevarede af sin slags i Danmark.

Granitdøbefonten fra middelalderen Den romanske granitdøbefont stammer formentlig fra 1100-tallet, dvs. højmiddelalderen, og har sandsynligvis stået i Nyborgs gamle kirke, hvorfra den er blevet overført, da den gamle kirke i 1530’erne blev revet ned.

I mange år blev fonten ikke brugt, da man i begyndelsen anvendte kirkens “egen” granitdøbefont og fra 1585 renæssance-døbefonten (se ovenfor).

Gitterporten Gitterport fra 1649. Oprindeligt var den indgangsdør til et adeligt gravkapel for Karen Krabbe, d. 1662, hendes første mand Johan Friis, d. 1635, hendes anden mand, Holger Rosenkrantz, d. 1647, samt dennes første hustru, Lene Gyldenstjerne, d. 1640.

Gitterporten, detalje (foto: Orf3us, Wikimedia Commons)Gitteret er smedet af Christian den 4.s kunstsmed Caspar Fincke og bærer i nederste felt mod syd hans bomærke, korslagt hammer og nøgle. I topstykket ses, foruden initialer, Friisernes, Krabbernes og Rosenkrantzernes våben. Epitafiet fra kapellet står i kirkens søndre tværskib.

Prædikestolen Prædikestol fra barokken, udført 1653 af Anders Mortensen, Odense. I felterne, der adskilles af snosøjler med vinranker og kantes af gennembrudte rammer, ses fra venstre til højre: Bebudelsen af Johs. Døberens fødsel, Jesu dåb, forklarelsen på bjerget, nadverens indstiftelse, opstandelsen og himmelfarten.

Himlen bærer som topfigur Kristus på verdenskuglen og på gesimsen ses engle med marterredskaberne.

Prædikestolen (udsnit)Opgangen er formentlig ældre end stolen og kan stamme fra Nyborg Slots nedlagte kirke, skænket dertil omkring 1600 af Karen Skram, hvis familievåben, den halve enhjørning, ses på døren. På lydhimlen ind mod midterskibet ses hendes ægtemand Laurits Brockenhuus’ familievåben. Dørens midterfelt bærer et apokalyptisk motiv. På søjlerne en profetfigur og evangelisten Johannes, den sidste sikkert af Anders Mortensen. Trappens sidefelter bærer evangelistsymbolerne.

Stolen er et barokt mesterstykke, hvor gesimsens englehoveder, postament­fremspringenes fantasimasker, hængestykkernes englehoveder, næsten halvt i profil, vindrueklaserne, bølgelisterne og hele udsmykningen i øvrigt arbejder sammen på at give stolen liv.

Figur af evangelisten Johannes Figur af profeten Jeremias Udskårne træfigurer af evangelisten Johannes og profeten Jeremias; figurerne er ligesom prædikestolen skåret af Anders Mortensen, Odense.

Figurerne stammer som de øvrige træfigurer fra en korskranke, som blev fjernet 1834. Figurerne blev brugt til at bære indsamlingsbøsser og som døbefont, idet granitdøbefonten blev sat ud, og træfonten (eller fontelukkelsen) blev sat på loftet. Den nuværende placering af figurerne stammer fra restaureringen 1970–72.

Den sejrende Kristus – Billede fra kirkens gamle altertavleDet centrale billede fra kirkens gamle altertavle (fra før 1592) er taget ud og ophængt i kirkens nordre tværskib. På billedet ses den opstandne Kristus med en Dannebrogs-lignende fane.

Epitafium over borgmester Mads LerkeEpitafium (mindetavle) over borgmester Mads Jepsen Lerke (Matz Lerche) samt hans første hustru (Maren Jakobsdatter), hans anden hustru (Sidsel Knudsdatter) og de tilsammen otte børn. På epitafiet, der er fra 1607, ses Kristus på korset og i forgrunden Mads Lerke med familie. Blandt kirkens mange epitafier findes også ét over Mads Lerkes søn, Jakob Lerke.

Mads Lerches Gård (nu kaldet Borgmestergården) rummer i dag byens museum – læs mere hos Østfyns Museer.

Lysgloben Lysgloben Lysglobe i messing på sokkel af rød granit. Lysgloben er taget i brug i 2008 og er udført af den lokale kunstner Flemming Knudsen, Regstrup, som også har lavet kirkens dåbskande. Malteserkorset på globens sider og på soklen er inspireret af kirkens indvielseskors.

Nærmere oplysninger om kirken, dens historie og dens inventar kan findes i bogen Træk af Nyborg Vor Frue Kirkes historie 1388–1988 (af Knud Hornbeck, Knud Haugaard, J.C. Hedegaard Christiansen og Axel Rechnagel), der blev udgivet af Nyborg Menighedsråd i anledning af kirkens 600-års-jubilæum.

 

Bog Vor Frue Kirke

En nyere beskrivelse findes i Nationalmuseets udgivelse fra 2015 i bogen om Vor Frue Kirke i Nyborg i det store værk "Danmarks kirker":

Danmarks kirker. - [Kbh.] : Nationalmuseet ; [Odense] : i kommission hos Syddansk Universitetsforlag, 1933-
[Bind 10] : Svendborg Amt. - 2. bind, 9.-12. hefte : Kirkerne i Nyborg - Vor Frue Kirke / forfattere: Thomas Bertelsen, Kirstin Eliasen, Rikke Ilsted Kristiansen. - 2015. - Side 817-1236. - ISBN 978-87-7602-209-9

En række billeder af kirken og dens inventar kan ses på Wikimedia Commons.