Nyborg Vor Frue Kirke

Adresse: Gammel Torv 1, 5800 Nyborg (vis på kort)

Kirken er åben kl. 9–16 hele året, under kirkelige handlinger dog kun for deltagere.
Om søndagen kun åbent til gudstjenesterne.

Nyborg Kirke – eller Vor Frue Kirke, som den egentlig hedder – blev bygget i årene 1388–1428 og blev indviet til Jesu mor, Maria, pinsedag 1428 af biskop Navne Jensen Krigebusk.

Ældst er kirkens fire vestlige fag, som i begyndelsen af 1400-årene var afsluttet mod øst af en nord-syd-gående mur. Inden 1428 var kirken forøget med de to østligste fag, kirkens nuværende kor og – formodentlig – tre tilbyggede kapeller.

Omkring Reformationen var der opført tre sammenbyggede kapeller med et fælles tag på kirkens sydside, og Christian den 3. lod i 1550’erne kirken udvide med et ekstra sideskib mod nord i kirkens fulde længde. Det store vesttårn og det lille østtårn stod færdige omkr. år 1600. Vor Frue Kirke fremtrådte som en 5-skibet kirke frem til 1870.

I 1870–71 blev store dele af sideskibene nedrevet under ledelse af arkitekt Tvede. Derved fik kirken sit nuværende ydre udseende.

I 2005 blev kirkens indre renoveret i form af kalkning, ny bemaling af bænke mv. og nyt stofbetræk. På billedet til venstre ses kirkens midterskib fra våbenhuset med blik mod koret, alterskranken og alteret.

Kirken har to orgler: Det store hovedorgel, bygget 1973 af orgelbygger Poul-Gerhard Andersen, og kororglet fra 1830, også kaldet Demant-orglet efter orgelbyggeren, P.U.F. Demant.

Krucifikset er det eneste stykke inventar i kirken, der er bevaret fra den oprindelige indretning ved indvielsen i 1428. Det gotiske krucifiks er udsmykket med små blade, der symboliserer krucifikset som livets træ.

På de fire felter ved korsarmenes ender ses fire gammeltestamentlige motiver: Nederst Syndefaldet med Adam og Eva, der fristes af slangen (1. Mosebog 3); øverst kobberslangen i ørkenen (4. Mosebog 21,4–9); ved Kristi højre hånd Abrahams offer (1. Mosebog 22), og ved Kristi venstre hånd Absaloms død i træet (2. Samuelsbog, 18,9–17). Derved symboliseres fristelse – frelse – lydighed – ulydighed.

I 2011 lavede billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt alterkorset, ”Livstræets kors”, til kirken. Det er støbt i bronze og delvis forgyldt. Det er ikke et krucifiks med den lidende Kristus ligesom det middelalderlige korbuekrucifiks (se ovenfor), men alterkorset har i sin form væksten i sig og er derved forbundet med korbuekrucifikset, som har spirer fra livets træ rundt i kanten. Alterkorset er med sin bølgende form et træagtigt kors, som har en dynamisk kraft og vækst, og som ved forgyldningen har lyset i sig. Det leder tanken hen på det spirende, kommende opstandne liv. Nederst er det døde korstræ – det glatte, kantede stykke – og derfra vokser ”Livstræets kors” nærmest organisk op med aftryk af olivengrene. Og selv om det ikke er et kors med en skikkelse på, kan man alligevel ane åbenbarelsen af en velsignende skikkelse.

< Apostelkronen, der er kirkens største malmkrone, blev skænket i 1640 af Sidsel Knudsdatter - enke efter Peder Nielsen, som var byens borgmester fra 1614 til sin død i 1638, hvor han blev begravet i kirken.

Den sengotiske > Mariakrone fra 1300-tallet blev i 1589 skænket af rådmand, senere borgmester Mads Lerke, Sidsel Knudsdatters første ægtemand. I toppen af kronen ses Maria i solgisel (solens flammende strålekrans). Kronen, der nu hænger i kirkens nordre tværskib, bærer kun levende lys.

Renæssance-døbefonten med himmel, begge i træ. Givet 1585 af borgmester Peder Jensen Skriver og hustru Johanne Knudsdatter, hvis navnetræk og bomærker ses på skjolde i to af felterne. I de øvrige felter ses bladværk og mellem felterne hermer.

Både fonten og den løgkuplede himmel er ottekantede med bosserede arkader. Sandsynligvis har himlen været til at hejse op og ned.

Fonten bruges ikke længere, da den er blevet genafløst af sin ældre forgænger – en middelalderlig granitfont.

Den romanske granitdøbefont stammer formentlig fra 1100-tallet, dvs. højmiddelalderen, og har sandsynligvis stået i Nyborgs gamle kirke, hvorfra den er blevet overført, da den gamle kirke i 1530’erne blev revet ned.

I mange år blev fonten ikke brugt, da man i begyndelsen anvendte kirkens “egen” granitdøbefont og fra 1585 renæssance-døbefonten (se ovenfor).

Gitterport fra 1649. Oprindeligt var den indgangsdør til et adeligt gravkapel for Karen Krabbe, d. 1662, hendes første mand Johan Friis, d. 1635, hendes anden mand, Holger Rosenkrantz, d. 1647, samt dennes første hustru, Lene Gyldenstjerne, d. 1640.

Gitteret er smedet af Christian den 4.s kunstsmed Caspar Fincke og bærer i nederste felt mod syd hans bomærke, korslagt hammer og nøgle. I topstykket ses, foruden initialer, Friisernes, Krabbernes og Rosenkrantzernes våben. Epitafiet fra kapellet står i kirkens søndre tværskib.

Prædikestol fra barokken, udført 1653 af Anders Mortensen, Odense. I felterne, der adskilles af snosøjler med vinranker og kantes af gennembrudte rammer, ses fra venstre til højre: Bebudelsen af Johs. Døberens fødsel, Jesu dåb, forklarelsen på bjerget, nadverens indstiftelse, opstandelsen og himmelfarten.

Himlen bærer som topfigur Kristus på verdenskuglen og på gesimsen ses engle med marterredskaberne.

Opgangen er formentlig ældre end stolen og kan stamme fra Nyborg Slots nedlagte kirke, skænket dertil omkring 1600 af Karen Skram, hvis familievåben, den halve enhjørning, ses på døren. På lydhimlen ind mod midterskibet ses hendes ægtemand Laurits Brockenhuus’ familievåben. Dørens midterfelt bærer et apokalyptisk motiv. På søjlerne en profetfigur og evangelisten Johannes, den sidste sikkert af Anders Mortensen. Trappens sidefelter bærer evangelistsymbolerne.

Stolen er et barokt mesterstykke, hvor gesimsens englehoveder, postament­fremspringenes fantasimasker, hængestykkernes englehoveder, næsten halvt i profil, vindrueklaserne, bølgelisterne og hele udsmykningen i øvrigt arbejder sammen på at give stolen liv.

Udskårne træfigurer af evangelisten Johannes og profeten Jeremias; figurerne er ligesom prædikestolen skåret af Anders Mortensen, Odense.

Figurerne stammer som de øvrige træfigurer fra en korskranke, som blev fjernet 1834. Figurerne blev brugt til at bære indsamlingsbøsser og som døbefont, idet granitdøbefonten blev sat ud, og træfonten (eller fontelukkelsen) blev sat på loftet. Den nuværende placering af figurerne stammer fra restaureringen 1970–72.

Det centrale billede fra kirkens gamle altertavle (fra før 1592) er taget ud og ophængt i kirkens nordre tværskib. På billedet ses den opstandne Kristus med en Dannebrogs-lignende fane.

Epitafium (mindetavle) over borgmester Mads Jepsen Lerke (Matz Lerche) samt hans første hustru (Maren Jakobsdatter), hans anden hustru (Sidsel Knudsdatter) og de tilsammen otte børn. På epitafiet, der er fra 1607, ses Kristus på korset og i forgrunden Mads Lerke med familie. Blandt kirkens mange epitafier findes også ét over Mads Lerkes søn, Jakob Lerke.

Mads Lerches Gård rummer i dag byens museum – læs mere hosDanske Museer Online.

Lysglobe i messing på sokkel af rød granit. Lysgloben er taget i brug i 2008 og er udført af den lokale kunstner Flemming Knudsen, Regstrup, som også har lavet kirkens dåbskande. Malteserkorset på globens sider og på soklen er inspireret af kirkens indvielseskors.

Nærmere oplysninger om kirken, dens historie og dens inventar kan findes i bogenTræk af Nyborg Vor Frue Kirkes historie 1388-1988 (af Knud Hornbeck, Knud Haugaard, J.C. Hedegaard Christiansen og Axel Rechnagel), der blev udgivet af Nyborg Menighedsråd i anledning af kirkens 600-års-jubilæum.