Krigsmindesmærke og frihedskæmpergrave
"Mindesmærke over kammerater som ofrede livet for fædrelandet i årene 1848-1850 og 1864"
Udført af billedhugger Aksel Hansen, København.
Rejst d. 5. juni 1874 af De Danske Våbenbrødres afdeling i Nyborg.

Frihedskæmpergrave på Nyborg Kirkegård.
Bent Christensen, født d. 6. februar 1927 - død 28. marts 1945.
Begravet d. 22. juni 1945 på Nyborg Kirkegård. Blev skudt af tyskerne, begravet i Ryvangen og senere ført hertil.

Former, Svend Rasmus Jensen, født d. 7. september 1911 - død d. 8. februar 1945. Begravet d. 12. februar 1945 på Nyborg Kirkegård.
Var medlem af en gruppe i modstandsbevægelsen, blev dræbt af et vådeskud da han stod og rensede sin revolver. Begravelsen foregik ved hjælp af falske attester for at undgå opdagelse fra tyskernes side.





