Kirkesiden

Her bringes artikler fra kirkesiden i Lokalavisen Nyborg. Den seneste kan læses herunder; en række tidligere artikler kan findes under Tidligere artikler.

Kærlighed

Af Mette Grymer

 

Bryllup

”Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære”

Sommertid er bryllupstid, og også i Nyborg Kirke er der hvert år mange par, der siger ja til hinanden og til ægteskab. Og i kirken tales der om kærlighed. Om den skriver Paulus, at ”den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt”. Og det er smukke ord. Det er store ord, og vi elsker at høre dem, selvom ingen af os kan leve op til dem, men det er den kærlighed, vi drømmer om og længes efter – at der er et sted, hvor den grænseløse og ubetingede kærlighed findes, og vi håber, den er at finde hos den, vi giver vores ja. Og vi bliver skuffede, når det ikke lader sig mærke så stærkt hos os selv eller den anden; når han ikke kan holde mig ud, når hun ikke tåler meget, når jeg ikke håber eller tror særligt. Når vi svigter. Men måske er den grænseløse kærlighed overført på et ægteskab en overbelastning af det.

Forleden hørte jeg en ældre herre omtale sine morforældres ægteskab. Manden havde spurgt sin morfar til omstændighederne ved morfarens og mormorens første møde og senere ægteskab, hvortil morfaren behændigt affærdigede sit barnebarn med ordene: ”Jeg måtte tage den, jeg kunne få!” Også mine egne farforældre havde en anden historie end brudepar af i dag, for min farmor var forlovet med min farfars bror, der døde af tuberkulose. Brylluppet var sat, brudekjolen købt, men da manden var død, giftede min farmor sig med den ugifte bror. Det var uromantisk og praktisk, men jeg tror, de levede lykkeligt. I hvert fald til deres dages ende.

Det praktiske ægteskab ser vi meget sjældent i dag, og heldigvis for det. I dag er følelserne blevet det bærende fundament for ægteskab, for ingen er henvist til gaden, hvis man går fra hinanden. Men ægteskabet, der alene er grundlagt på følelser, kan ikke bære! Vores kærlighed er ikke stor nok, vores følelser svinger. Vi ved det godt, for hverken vores ægtefælle eller vi selv kan leve op til den boblende forelskelse eller den grænseløse og langmodige, tilgivende, opmuntrende og støttende kærlighed til vores ægtefælle uafbrudt, indtil døden skiller os ad.

Det ægteskab, der er alene er båret af følelser, er dermed såre spinkelt, men – på trods – er det lige præcis en kærlighed, vi ikke kan lade være med at håbe på og længes efter, og det skyldes ikke mindst ordene fra Paulus.

Kun Guds kærlighed er grænseløs og ubetinget. Den er med os, når vi giver vores udkårne vores ja, når kærligheden viger, når vi tvivler, og hvis vi skilles. For Guds – og ingen andens – kærlighed tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt!