Kirkens hovedorgel

Orgelbygger: P.G. Andersen, København 1973.
37 registre. 3 manualer og pedal.
Intonation: M. Brunsnæs og P.G. Andersen. Facaden tegnet af orgelbyggeren.

Allerede i 1500-tallet har der formentlig været et lille transportabelt orgel, også kaldet Positiv eller Portativ, i Nyborg Vor Frue Kirke. Kirkens nuværende hovedorgel indeholder flere registre fra tidligere orgler i kirken. Sandsynligvis er 3 registre (168 piber) helt tilbage fra kirkens første stationære instrument, nemlig Hans Brebus’ orgel fra 1596 – i så fald, landets ældste fuldt klingende registre. Ydermere er 4 registre (ca. 200 piber) i det nuværende orgel genbrugt fra det efterfølgende orgel (efter Brebus-orglet), nemlig Demant-orglet fra 1830/1870.

Det må betegnes som et lykketræf, at det netop blev orgelbygger Poul-Gerhard Andersen, som har bygget kirkens hovedorgel i 1973. Han var yderst velrenommeret, ikke kun på grund af det mekaniske og klanglige kunsthåndværk, men absolut også for hans orgelfacader. Vi er her i Nyborg så heldige at have hans eneste konsekvent gennemførte ”vingefacade”, altså hvor facadepiberne er anbragt i ”vinger” som blade i en bog. Se evt. yderligere om orglernes historie i bogen Nyborg Vor Frue Kirke 1388–1988 (Musik i kirken).

Kirkens hovedorgel, facade Kirkens  hovedorgel, facade Kirkens  hovedorgel, spillebord

Efter den sidste indvendige kalkning af kirken endte en del af det afrensede kalkstøv desværre inde i orglet. Derfor blev det besluttet at få renset orglet, indsat setzer-system og deraf flyttet et register med udvidelse af svellehus til følge, samt ny kobling/registre (orglet indeholder i dag ca. 2.400 piber). Dette større ombygningsprojekt blev færdiggjort i november 2010 af orgelbyggeriet P.G. Andersen & Bruhn, (der er dog endnu et manglende delprojekt: udvidelse af pedalet samt en cymbelstjerne, hvor pengene til projektet søges via fonde og private sponsorer). Det såkaldte setzer-system (en elektrisk hukommelse hvor man på forhånd indkoder, hvilke registertræk/klange man skal bruge i musikken), har gjort orglet både særdeles brugervenligt og tidssvarende, samtidig med at det elektriske er indsat diskret med hensyntagen til det klassiske spillebord og ikke har frataget orglets oprindelige mekaniske funktioner. Vi kan allerede nu konstatere den forbedrede klang i orglet – ikke mindst i svelleværket, og det har derfor været en fornøjelse at tage det velklingende orgel i brug igen.

Organist Claus Tolstrup, 2011.